Lastas har leveret en ny Kel-Berg

3 akslet city gardintrailer til Dilligencen ApS


Dilligencen ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3 akslet city gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. Dilligencen er et fynsk transportfirma, der blev etableret i 2002. De tilbyder kørsel inden for distribution, kurer- og firmakørsel. De kører døgnet rundt, landet rundt med gardintrailere og fast boxtrailere, med alt lige fra breve, pakker og godstransport med op til 33 paller.  

Chassis opbygning:
▪ Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Gardin opbygning:
▪ Skydetag med 400 mm manuelt hævetag
▪ 2 stk. sandwich stålbagdøre med plywood imellem
▪ Bund af 28 mm hårdttræsplanker med L-skinner, der er TÜV-godkend til 9.000 kg
▪ Stålplade i en højde på 400 mm indvendig ved forsmæk
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ 15 par 2.500 kg surringesringe
▪ 3 x 6 par kæpstok huller inkl. kæpstokke og magasin
▪ Truck-beslag i bag for medbringertruck
▪ Rustfri værktøjskasse i venstre side

Kel-Berg traileren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. Traileren er leveret med lift på 1. aksel og Tridec tvangsstyring af den bagerste aksel, ved hjælp af et stang-system  Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 40.000 kg. 

Den nye city gardintrailer er leveret af 
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Dilligencen ApS
held og lykke med den nye city gardintrailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.