Lastas har leveret 3 nye Kel-Berg

2 akslet city gardintrailere til Logistik Centralen A/S


Logistik Centralen A/S har afhentet deres tre fabriksnye Kel-Berg 2 akslet city gardintrailere, ved Lastas i Hedensted. Logistik Centralen startede som enkeltmandsfirma i 1991 og efter en fusion i 2014 blev de til Logistik Centralen A/S. De er med tiden blevet eksperter i godstransport i hele Danmark, med dag til dag levering af paller, stykgods og pakker, godstransport af alle typer tørvarer, godstransport til erhverv, kulde- og varme transport, samt indenfor farlig godstransport. Derudover tilbyder de også kurérkørsel, om det er et dokument eller palle gods, leverer de direkte ud til modtageren. Ved siden af transporten har de også et sammenlagt 18.000 m2 stor lagerhotel, med mange års erfaring med lagerdrift.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
▪ Galvaniseret chassis

Gardin opbygning:
▪ Fast alu. tag
▪ Total max højde på 4.100 mm
▪ Zepro lift 2.500 kg med 2.500 mm liftplade
▪ Leveret med trådløs fjernbetjening for lift
▪ 9.000 kg pladebund, der er TÜV godkendt
▪ Stålplade i en højde på 400 mm indvendig ved forsmæk
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ Surringsringe i kantramme
▪ 2,5 tons surringsringe i kantramme
▪ LED lysbånd indvendig i begge sider

Kel-Berg trailerne er leveret med 2 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. Traileren er leveret lift på 1. aksel og med Tridec tvangsstyring af den bagerste aksel, ved hjælp af et stang-system. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 35.000 kg. 

Den nye city gardintrailer er leveret af 
Ivan Kristensen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Logistik Centralen A/S
held og lykke med den nye city trailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.