Kel-Berg 3 akslet Hardox bagtipkærre

fra Lastas til HV-Transport A/S


HV-Transport A/S er kørt ud fra Lastas i Hedensted, med deres nye Kel-Berg 3 akslet Hardox bagtipkærre med rullepresenning. HV-Transport fik sin start i 1946 og drives i dag af vognmændene Poul Jørgensen, Jan Overgaard Sinkjær, Rasmus Haubjerg Jørgensen, Johan Skov Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen. Deres bilpark på 35 lastbiler består af tandemtrækkere til slam-/gylle- og tipkørsel, lastbil med kran, grab og kørepladeåg, fire-
akslede tandembiler med kærre, samt hejselastbiler med hejseladskærre eller anhænger til blandet kørsel. Deres blandede kørsel består bla. af transport af sand, grus, asfalt og alt i containere. Derudover har de udlægning/udlejning af køreplader og udsætning/udlejning af containere – åbne, lukkede og skibscontainere.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejset i I-profil i højstyrkestål
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Kassens opbygning:
▪ 40 mm alu. sideprofiler med kraftige top- og bundvangere
▪ Tophængt alu. bagklap i 40 mm alu. profiler i kraftig alu. ramme med automat luftstyret pendelbagsmæk
▪ Tophængslerne er flyttet 200 mm frem, for at give større åbning ved aflæsning
▪ Toppendelbagsmæk er svingbar mod højre side
▪ Bund af 7mm gennemgående alu. plade af særlig slidstærk legering
▪ Tætsiddende 80 mm tværvangere under bund
▪ Sidemarkeringslygter monteret i skåle

Kel-Berg kærren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. Der er monteret lift på 1. og 3. aksel og har en tilladt totalvægt på 24.000 kg. Kærren er leveret med en sort 880g/m2 rullepresenning monteret på 70 mm alu. rør.

Den nye tipkærre er leveret af 
Ivan Kristensen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
HV-Transport A/S
held og lykke med den nye Kærre i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.