En flot ny Kel-Berg 2 akslet city asfalttiptrailer

til Demstrup Autotransport - Preben Hansen ApS


Det var hermed en stor fornøjelse at udlevere en ny Kel-Berg 2 akslet city asfalttiptrailer, fra Lastas i Hedensted. Demstrup Autotransport - Preben Hansen ApS er et familieejet firma der i dag har 106 medarbejdere, råder over 90 trækkende enheder og 130 trailere/sættevogne som dagligt transporterer asfalt, sand, grus og jord, samt tilbyder de oplagring af varer i deres 3.500 m2 store lagerhotel. Derudover har de div. kranbiler, specialbiler og blokvognstransporter, samt løser de også indblæsning af alle former for løst gods, i silo-bil, f.eks. sand, kalk cement, silika, aske og foderprodukter.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Chassis i stål QE690
▪ Lukket cyklistværn og trekanter imellem 1. og 2. aksel

Kassens opbygning:
▪ Sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstykke
▪ Bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods) dog kun i 5 mm gods forreste og beklædt med 4 mm Hardox-450 bundplade i fuld længde.
▪ Bagklappen er af 40 mm kraftige og tophængte ALU-profiler.
▪ Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner, og har pneumatisk åbne- og lukkesystem.
▪ Isoleret med 100 mm isolering og beklædt med en spejlblank og rustfri stålplade.

Kel-Berg traileren er leveret med 2 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring. Traileren er leveret med lift på 1. aksel og Tridec tvangsstyring af den bagerste aksel, ved hjælp af et stang-system og har en tilladt totalvægt på 36.000 kg. 

Den nye trailer er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Demstrup Autotransport - Preben Hansen ApS
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.