Ny Kel-Berg 3 akslet gardintrailer

til Jørgen Jensen Distribution fra Lastas


Jørgen Jensen Distribution har afhentet deres to fabriksnye Kel-Berg 3 akslet gardintrailere, ved Lastas i Hedensted. Jørgen Jensen Distribution er en dansk vognmand, med mere end 25 års erfaring med godstransport i hele Danmark og har en vognpark på ca. 60 lastbiler. De transporter og flytter varer og produkter i alskens kategorier, lige fra pakker, let-/tungtgods, volumen-, farligt-, styk- og pallegods fra A til B. Derudover kan de tilbyde lagerhotel på 16.000 kvm, der er fleksibelt indrettet til at kunne håndtere mange typer varer.

Chassis opbygning:
▪ Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Gardin opbygning:
▪ Fast tag med presenning
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ 2.500 kg Zepro lift med 2.000 mm stålplade
▪ 28 mm hårdttræsbund TÜV-godkendt 9.000 kg
▪ 2 x 13 stk. binderinge i kantskinne
▪ 3 x 6 stk. kæpstokkehuller inkl. kæpstokke og kæpstokke magasin

Kel-Berg traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.

Den nye gardintrailer er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Jørgen Jensen Distribution
held og lykke med den nye gardintrailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram og YouTube.