Det var hermed en stor fornøjelse at udlevere en ny Kel-Berg 4 akslet rundtiptrailer, fra Lastas i Hedensted til Vognmand Knud E. Sørensen ApS. Vognmand Knud E. Sørensen Aps er et moderne transportfirma med domicil i Åbyhøj, der udføre transport af kassevogne og lastbiler, kørsel med maskiner, overdimensioner i ind- og udland samt transport af asfalt. Derudover har de også en afdeling i Ghanda Logistic Srl., Satu Mare, Rumænien, hvor de hver dag håndterer en stor mængde gods via egne nye biler og trailere i hele EU. De er specialiseret i Autotransport af kassevogne og lastbiler i Danmark og hele Europa, transport af lastbiler og tunge køretøjer med kraftigt spil, yde starthjælp med 12 og 24 volt samt bugsering af køretøjer og nødstedte lastbiler.
Trailerens chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil.
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis.
▪ Chassis i stål QE690.
Kassens opbygning:
▪ Sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstykke
▪ Bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods) dog kun i 5 mm gods forreste og beklædt med 4 mm Hardox-450 bundplade i fuld længde.
▪ Bagklappen er af 40 mm kraftige og tophængte ALU-profiler.
▪ Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner, og har pneumatisk åbne- og lukkesystem.
▪ Isoleret med 100 mm isolering og beklædt med en spejlblank og rustfri stålplade.
Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. 1. og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Vognmand Knud E. Sørensen ApS
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.