Skaks Specialtransport A/S har for nylig fået leveret en flot ny Kel-Berg 3 akslet maskintrailer med udtræk fra Lastas i Hedensted. Skaks Specialtransport er opstartet på Rømø i 1973, og har i dag over 30 års erfaring med kranudlejning og særtransport, samt beskæftiger de i dag ca. 40 veluddannede medarbejdere. Skaks Specialtransport udføre tunge, brede, høje og/eller lange transporter i hele Europa f.eks. transport af mejerianlæg, mejetærskere, pavilloner, militærmateriel, vindmøller, sejl- og motorbåde samt andet gods, der ikke kan transporteres på almindelige trailere. Skaks Specialtransport råder over trailere og blokvogne i næsten alle størrelser og varianter, samt kan deres kranafdeling tilbyde et stort udvalg i last– og mobilkraner.
Trailerens chassis opbygning:
▪ Centralvange i opsvejst højstyrkestål hvor sektionerne forskydes ind i hinanden
▪ Kraftigt chassis som er egnet til tung belastning
▪ U-skinne på hals-knækket for anlæg af alu-ramper
▪ Bund af 40 mm træplanker, med ståldørk over kongetap
▪ Hydraulik støtteben i bagende samt hydraulik pumpe på trailer
▪ Forbrednings planker og særtransportskilt
Traileren leveres med 3 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser.
Den nye maskintrailer med udtræk er leveret af
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Skaks Specialtransport A/S
held og lykke med den nye trailer i fremtiden.