S.J. Fragt A/S har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 2 akslet city gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. S.J. Fragt A/S startede i juni 1982 på Nors med en lastbil, hvor de i dag kan tilbyde alle opgaver med deres 22 lastbiler og trailere. Et traditionsrigt transportfirma med mange års erfaring indenfor transportbranchen. Dette er med til at sikre, at kundens opgaver bliver udført i højeste kvalitet. Vognparken er altid af nyeste topkvalitet og er ligeledes altid i toptilstand og lever op til miljøkravene.
City Trailernes chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
Gardin opbygning:
▪ Gardintoppe med fast tag
▪ Monteret Zepro lifte 2.500 kg med 2 m liftplade med fjernbetjening på lift
▪ Bunden er med ståldørk
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
Traileren leveres med 2 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring og med lift på første aksel. Traileren er med Tridec tvangsstyring af bageste aksel med stang-system og XL godkendt samt har en tilladt totalvægt på 35.000 kg.
Den nye city gardintrailer er leveret af
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
S.J. Fragt A/S
held og lykke med den nye city trailer i fremtiden.