KD Transport Fur ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg/Knapen 4 akslet Walking Floor trailer, ved Lastas i Hedensted. KD Transport ApS er en moderne vognmandsforretning med over 50 års erfaring i branchen. Med deres forvogn/hænger, 9 tons kran, kroghejse-bil, overføringsanhænger, Walking Floor trailer samt udlejning af containere til næsten alle formål, kan de løse mange opgaver. Ud over transport sælger de også fx flis, sand, grus og træpiller alt efter forespørgsel.
Trailerens chassis opbygning:
▪ Opbygget på et selvbærende stålchassis
▪ Kongeboltkonstruktion er svær/stabil stålprofil
▪ Aluminiums-hjælperamme for selvbærende konstruktion, for mindre egenvægt og større volumen
Kasse opbygning:
▪ Siderne er 3/2 mm tyk og 600 mm brede aluminiumssider som er fuldsvejst indvendig
▪ Special overkantsprofil med løbeskinne for aluminiums skillevæg som har frigang over bund på ca. 100 mm
▪ Leveres med svingbar bom i bag
▪ Cargo Floor CF 500 SL-C bundsystem med 8 mm alu. bundbrædder i glat udgave, med CF betjening
▪ Bagdøre i alu.profiler med 3-trins stige under
▪ Monteret kost- og skovlbeslag og plastværktøjskasse i venstre side foran aksler samt 3 mtr. stige og stopklodser
▪ Med alm. rullepresenning.
Traileren leveres med 4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser. Liftaksel på 1. og 3. aksel samt 4. aksel er selvstyrende og har en tilladt totalvægt på 40.000 kg.
Den nye Walking Floor trailer er leveret af
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
KD Transport Fur ApS
held og lykke med den nye Walking Floor trailer i fremtiden.