Vognmand Henrik Thomsen har for nylig afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer på 65 m3, fra Lastas i Hedensted. Vognmand Henrik Thomsen udfører en bred vifte af opgaver inden for vognmandskørsel. De løser store såvel som små opgaver, og har mere end 20 års erfaring indenfor branchen. Endvidere udføres nedbrydningsarbejde, slamsugning, containertømninger m.m.. Vognmand Henrik Thomsen har indvindings rettighederne i Kallerup Grusgrav, så de kan levere sand, grus og sten til private samt entreprenører. Herudover udføres glatbane-bekæmpelse for Vejdirektoratet og Thisted kommune.
Trailerens chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
Kassens opbygning:
▪ Udvendig, tophængt bagklap med 4 stk. pneumatisk åbne- og lukkesystem
▪ Sider fremstillet i 40 mm alu.profiler 2,5 mm indv. 2,0 mm udv.
▪ Bunden er fremstillet af 5 mm alu.plade
▪ Arbejdsplatform i galvaniseret stål
▪ Plasticværktøjskasse i venstre side
Traileren leveres med 4 x 9 tons SAF-aksler, hvor 1. aksel er løftbar samt er 4. aksel selvstyrende. Presenningen på traileren leveres i en flot gul farve. Traileren er desuden leveret med tilt-alarm, samt er der monteret vibrator på kassen.
Den nye trailer er leveret af
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Vognmand Henrik Thomsen
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.