Det var en ren fornøjelse at udlevere en ny 3 akslet Kel-Berg nedbygget udtrækstrailer til Vindelsbæk Transport A/S, fra Lastas i Hedensted.
Udfører man mange specialtransporter, kan man, med købet af den nye trailer, udvide kapaciteten og fleksibiliteten på kørsel med eksempelvis store betonelementer. Den nye Kel-Berg trailer er opbygget på en centralvange af rektangulære profiler. Chassiset er af svejset stål i høj kvalitet. Ladet er opbygget med hårdttræs- bund, alu-sider på repos, ligesom ladet har flere rækker huller til kæpstokke. Sadelpinden har en kapacitet på 24.000 kg. For at kunne sikre forskellige typer last, er der monterede kæpstokshuller, binderinge i kantskinnerne, bindekroge i for- og bagende samt en bindestang under kantskinnerne. De tre aksler er 10 tons BPW med tromlebremser og egen hæve-/sænkeventil. Den 3. aksel er selvstyrende. Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Vi takker for handelen, og ønsker Vindelsbæk Transport A/S held og lykke med den nye trailer i fremtiden.