Flot ny 4 akslet tiptrailer til HV - Transport A/S

HV - Transport A/S har afhentet deres nye, flotte og røde 4 akslede tiptrailer fra Lastas A/S i Hedensted.

Traileren er opbygget på et grålakeret chassis af finkornsstål 690 med kraftige forstærkninger, som gør chassiset meget stabilt, og står på 4 stk. 9 tons BPW aksler med tromlebremser og RSP samt original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, og fjerde aksel er selvstyrende. På chassiset er monteret arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas Kel-Berg A/S har opbygget tipkassen med 40 mm indvendigt forstærkede aluminiumsplanker med ekstra forstærket 7 mm gennemgående alu-bund og blå HD200 plastbund. Forsmækken er bygget med 4,5 mm skråstillet alu-plade. Kassen har tophængt bagklap i 50 mm alu-profil med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at give 10 % ekstra åbning ved aflæsning. På kassen ligger en kraftig rullepresenning med rør, understøttet af aftageligt travers i midten. Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S Vi takker for handlen, og ønsker HV - Transport A/S held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.