Obel Transport A/S har for nylig afhentet en 4 akslet Kel-Berg tiptrailer hos Lastas i Hedensted, med hjem til Kalundborg.
Traileren er opbygget på et grålakeret chassis af finkornsstål 690 med kraftige forstærkninger, som gør chassiset meget stabilt. Det står på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og med original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, og fjerde aksel er selvstyrende. På chassiset er der monteret arbejdsplatform af galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas har opbygget tipkassen i 40 mm indvendige og forstærkede aluminiumsplanker, med ekstra forstærkede 7 mm gennemgående alu-bunde og blå HD200 plastbunde. Forsmækken er bygget af en 4,5 mm skråstillet alu-plade. Kassen har tophængt bagklap af en 50 mm alu-profil med et pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet 180 mm frem, for at give 10 % ekstra åbning ved aflæsning. På kassen ligger en kraftig rullepresenning med rør, som er understøttet af et aftageligt travers i midten. Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Vi takker for handelen, og ønsker Obel Transport A/S held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.