For nylig afhentede Chr. Nielsen & Søn deres fabriksnye 3 akslede Kel-Berg citykøletrailer, hos Lastas A/S i Hedensted.
Den nye køletrailer er en 3 akslet Lamberet køletrailer med Carrier kølemaskine og en totalvægt på 39.000 kg. Traileren kører på 3x9 tons BPW-aksler med skivebremser og original luftaffjedring. Chassiset er i kvalitetsstål med længdevanger opsvejsede i I-profil og med tværvanger, som gør chassiset ekstra stabilt. Bagdørsrammen er fremstillet af rustfrit stål. Den har 2 bagdøre, som ved åbning giver fuld læsseåbning. Der er påmonteret gummilister med 4 læber. Der er kraftige dørlukkere i aluminium, med mulighed for toldforsegling og aflåsning med hængelås. Bagpå traileren er der monteret Lamberet’s nye patenterede stødpuder, som er byggede op af stål og gummi. Den opbygning gør, at de bliver op til 8 gange stærkere end traditionelle buffers. Lamberet er op til 16% bedre isoleret end konkurrenterne, og sikrer derfor, på bedste vis, den ubrudte kølekæde. Den nye køletrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S Vi takker for handelen, og ønsker Chr. Nielsen & Søn held og lykke med den nye køletrailer i fremtiden.