DSV Transport har for nyligt afhentet deres første flot fabriksny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer, hos Lastas i Hedensted.
Der er tale om en 37 m3 tiptrailer med skrå forsmæk til sand og grus, med en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et boogietryk på 30 tons. Den er opbygget på et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690, og står på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med Intradisc skivebremser. Både første og fjerde aksel er løftbare, med dobbelte sidemonterede liftaksler, og fjerde aksel er selvstyrende. Foran på chassiset er boltet arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lygterne er med chromringe, og der er monteret ekstra røde baglygter over nummerpladen samt arbejdslys både bagpå og på siden. Lastas har opbygget tipkassen i 40 mm indvendige og forstærkede aluminiumsplanker med 4 mm indvendig belægning samt 7 mm forstærket bund. Bunden er monteret med 15 mm kunststofbund, og der er kunststof op af kassens sider. Der er monteret trin både ind- og udvendigt på kassens forende. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet ca. 300 mm frem, for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning. Kassen er klar lakeret og lukkes med rullepresenning i logofarve på rør. Den nye trailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas Vi takker for handlen og ønsker DSV Transport held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.