4 akslet nedbygget udtrækstrailer til Nørager Vognmandsforretning A/S

Det var en ren fornøjelse at udlevere en 4 akslet, nedbygget udtrækstrailer til Nørager Vognmandsforretning A/S, fra Lastas A/S i Hedensted.

Udfører man mange specialtransporter, kan man, med købet af de nye trailere, udvide kapaciteten og fleksibiliteten på kørsel med f.eks. rør og maskintransport. Den nye Kel-Berg trailer er opbygget på en centralvange i rektangulære profiler. Ladet er opbygget med hårdtræsbund, alu sider på repos, ligesom ladet har flere rækker huller til kæpstokke. For at kunne sikre forskellige typer last, er der monterede kæpstokshuller, binderinge i kantskinne, bindekroge i for- og bagende samt en bindestang under kantskinnerne. Der er desuden 2 trækkroge i bagenden. De fire aksler er 10 t SAF med tromlebremser, egen hæve-/sænkeventil og trykluftstank til luftaffjedringen. Den bagerste aksel er medstyrende. Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S Vi takker for handlen og ønsker Nørager Vognmandsforretning A/S held og lykke med den nye trailer i fremtiden.