4 akslet Kel-Berg 37 m3 tiptrailer til Erling Gregersen ApS

4 akslet Kel-Berg 37 m3 tiptrailer

Erling Gregersen ApS har for nyligt afhentet en flot fabriksny 4 akslet Kel-Berg tiptrailer, hos Lastas A/S i Hedensted.

Der er tale om en 37 m3 tiptrailer med skrå forsmæk til sand og grus, med en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et boggietryk på 30.000 kg. Den er opbygget på et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690, og står på 4 stk. 9 tons SAF aksler med Intradisc skivebremser. Både første og fjerde aksel er løftbare, med dobbelte sidemonterede liftaksler. Fjerde aksel er selvstyrende. Foran på chassiset er boltet arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lygterne er med chromringe, og der er monteret ekstra røde baglygter over nummerpladen samt arbejdslys både bagpå og på siden. Lastas A/S har opbygget tipkassen i 40 mm indvendige og forstærkede aluminiumsplanker, med 4 mm indvendig belægning samt 7 mm forstærket bund. Bunden er monteret med 15 mm kunststofbund, og der er kunststof op af kassens sider. Der er monteret trin både ind- og udvendig på kassens forende. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet ca. 300 mm frem, for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning. Kassen er klar lakeret og lukkes med rullepresenning. Den nye tiptrailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas A/S Vi takker for handlen, og ønsker Erling Gregersen ApS held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.