3 akslet tipkærre
til MHN Entreprenøren A/S, Leo Jensen Løgstør

Det var en meget glad og tilfreds chauffør der for nylig hentede denne nye 3 akslede tipkærre hjem til Løgstør fra Lastas A/S i Hedensted.

Den nye Kel-Berg tipkærre er en 23 tons og 3 akslet, 3-vejs tipkærre med længdevanger opsvejset til I-profil i højstyrkestål, med kraftige tværvanger og forstærkninger. Det gør chassiset ekstra stabilt. Kærren har en totalvægt på 23.000 kg og ruller på 3 stk. 8 tons BPW aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring. Bunden er fremstillet i 5 mm hardox stål og forstærket underbund med U-profiler. Bagklappen er 1280 mm høj, 2-delt og fremstillet i 40 mm aluminiumsprofiler. Øverste del er 880 mm høj og nederste del er 400 mm høj. Er fremstillet i 6 mm hardox stål, og virker som asfaltskuffe ved åbning. Bagklappen er elektromatisk luftbetjent. Tipkærren er udstyret med EU-godkendt underkøringskofanger og sidebeskyttelsesværn i aluminiumsprofiler. Derudover er der monteret en aluminiumsdørkplade på A-trækstang med trin for opstigning, som er specielt nedbygget til trækhøjde 660 mm. Den nye tipkærre er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas A/S Vi takker for handlen, og ønsker MHN Entreprenøren A/S held og lykke med den nye tipkærre i fremtiden.