3 akslet Kel-Berg tipkærre til Benny Rasmussen & Søn A/S.

3 akslet Kel-Berg tipkærre

Benny Rasmussen & Søn A/S har udvidet deres vognpark med endnu en ny 3 akslet Kel-Berg tipkærre, fra Lastas A/S i Hedensted.

Denne nye Kel-Berg tipkærre vejer 24.000 kg og er en 3 akslet, 3-vejs tipkærre med længdevanger opsvejsede til I-profil, i højstyrkestål. Tipkærren har også kraftige tværvanger og forstærkninger. Det gør, at chassiset bliver ekstra stabilt. Kærren ruller på 3 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Bunden er fremstillet af 5 mm Hardox stål og har en forstærket underbund af U-profiler. Bagklappen er 1280 mm høj, 2-delt og fremstillet af 40 mm aluminiumsprofiler. Øverste del er 880 mm høj, og nederste del er 400 mm høj. Den er fremstillet af 6 mm Hardox stål, og virker som en asfaltskuffe ved åbning. Tipkærren er udstyret med EU-godkendt underkøringskofanger og sidebeskyttelsesværn i aluminiumsprofiler. Derudover er der monteret en aluminiumsdørk- plade på A-trækstangen, med et trin til opstigning. Trinnet er specielt nedbygget til en trækhøjde på 660 mm. Den nye tipkærre er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S Vi takker for handelen, og ønsker Benny Rasmussen & Søn A/S held og lykke med den nye tipkærre i fremtiden.