3 akslet Kel-Berg Maxi Flex gardintrailer til Bech & Pedersen A/S

3 akslet Kel-Berg Maxi Flex gardintrailer

For nylig afhentede Bech & Pedersen Fragt A/S deres sidste nye og flotte 3 akslede Kel-Berg Maxi Flex gardintrailer, ud af fire, hos Lastas i Hedensted.

Den nye gardintrailer har Kel-Bergs egen Maxi Flex opbygning, som kan holde til mange år på vejen. Indvendig er der, på den originale hårdttræsbund, monteret dørkplade i fuld længde. Der er desuden isat ekstra skydestolper med bræddeholdere, til de medfølgende 3.200 mm brædder. Traileren er opbygget på et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690, og den står på 3 stk. 9 tons SAF-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, med dobbelt sidemonteret liftcylinder. Foran akslerne er der monteret et palleskab. Der er endvidere monteret et hubdometer på den bageste aksel. Traileren har en tilladt totalvægt på 40.000 kg og et tilladt boggietryk på 24.000 kg.