Det var en meget glad og tilfreds chauffør fra Østdeponi Gas og El ApS, der for nylig hentede denne nye 3 asklede hejseladskærre hjem til Herning fra Lastas A/S i Hedensted.
Den nye Kel-Berg hejseladskærre er på 24 tons og 3 akslet, med længdevanger opsvejset til I-profil i højstyrkestål, og med kraftige tværvanger og forstærkninger. Det gør chassiset ekstra stabilt. Kærren har en totalvægt på 24.000 kg og ruller på 3 stk. 9 tons BPW aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring. Bunden er fremstillet i 5 mm hardox stål og forstærket underbund med U-profiler. Hejseladskærren er udstyret med EU-godkendt underkøringskofanger, og den har cyklistværn i aluminiumsprofiler på begge sider. Derudover fjernstyring af Sawo-hejs med nødstop, ingen betjening på kærren og hydraulisk udtrækbar kofanger i bag til kørsel med 6-6,8 m kasser. Den nye kærre er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S Vi takker for handlen, og ønsker Østdeponi Gas og El Aps held og lykke med den nye kærre i fremtiden.