J.E. Distribution i Greve har for nylig fået leveret en ny Lamberet 1 akslet city køle-/frysetrailer fra Lastas A/S i Hedensted.
Den nye køle-/frysetrailer er en 1 akslet Lamberet city-køletrailer med plads til 27 europaller og en totalvægt på 25.000 kg. Traileren kører på 1x10 tons BPW aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring og hæve/sænk. Chassiset er et letvægts chassis med længdevanger opsvejset i I-profil og med 4 stk. tværvanger, hvilket gør chassiset ekstra stabilt. Derudover er der monteret en 2500 kg Z-lift med en 2000 mm liftplade, og der medfølger fjernbetjening til lift. Bagpå traileren er der monteret Lamberet’s nye patenterede stødpuder, som er bygget op af stål og gummi. På den måde bliver de op til 8 gange stærkere end traditionelle buffers. Køle-/frysetraileren er en Lamberet model, som er de letteste på markedet. Det betyder at man kan laste 600 kg ekstra eller spare betydeligt på brændstoffet. Den nye city køle-/frysetrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S Vi takker for handlen, og ønsker J.E. Distribution ApS held og lykke med den nye trailer i fremtiden.