Det er ikke hver Lastas Kel-Berg får lov at levere en 4 akslet walking floor trailer så flot som den T.L. Transport hentede i Hedensted for kort tid siden.
Den nye Kel-Berg trailer er opbygget på et "Heavy Duty" chassis af finkornsstål 690 med specielle forstærkninger, der gør chassiset meget stabilt, og står på fire stærke 9 tons BPW aksler med skivebremser og original luftaffjedring. Det giver en tilladt totalvægt på hele 54.000 kg, der kan overvåges med vægtur. Første aksel er løftbar med tvangshævning og sidemonterede løftecylindre, og bagerste aksel er selvstyrende. Lastas Kel-Berg A/S har opbygget den kassen i alu hulprofiler med specialfremstillet topvange og indvendig skillevæg i alu profil med presenning i bunden, der kører på integrerede skinner også kan klappes op eller fjernes efter behov. Bunden er et Keith system med 8 mm alu planker og 2-kreds hydraulisk omskifter. Foran på kassen er monteret gangbro med opstigning i begge sider og beslag til kost og skovl. Under kassen er monteret værktøjsskab, og over toppen en rullepresenning med rør. Kassen er lakeret i sølvfarve, og den røde presenning og de røde båndstrammere matcher forvognen. Den nye tiptrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Kel-Berg A/S Vi takker for handlen og ønsker T.L. Transport tillykke med den nye trailer og held og lykke i fremtiden.