Stokholm Transport A/S i Brøndby har netop fået leveret en ny DAF FTG XF 105.460 6x2/4 Super Space Cab fra Lastas A/S. DAF´en er udgør spidsen af et modul-vogntog, og Lastas A/S har i år leveret i alt fire DAF XF til Stokholm Transport A/S.
XF 105´eren er udstyret med en 6-cylindret 12,9 MX-motor, der yder 460 hk ved 1500-1900 omdr./min., og drejningsmomentet er 2300 Nm ved 1000-1410 omdr./min. Den 16 trins gearkasse er manuel, og indvendig i førerhuset råder chaufføren over al tænkelig komfort, samt et særdeles rummeligt førerhus. Der er lavet en række modifikationer på det nye køretøj. Bl.a. er der monteret forskydelig skammel fra Jost, beslag til snekæder bagerst, ekstra værktøjskasse under førerhuset, samt diverse arbejdslys. For at chaufføren skal føles sig endnu mere hjemme, er kabinen plysset på loft, sæder og dørbeklædning, og der er ophængt gardiner ved ruder og sovekabine. Farven er rød, som står i flot kontrast til det hvide loft. Der er desuden monteret udstyr til transport af farligt gods. Transport for rockstjerner Stokholm Transport har over 30 år bag sig i transportbranchen, råder over mere end 35 kørende enheder, og ingen af køretøjerne er mere end tre år gamle. Virksomheden har også en afdeling i Sverige og beskæftiger sig med transport i Danmark, samt international transport over hele Europa. Stokholm Transport A/S har siden midten af 80’erne specialiseret sig i kørsel af musikscener og teknisk udstyr til TV og koncertproduktioner, og firmaet står for transport af koncert-udstyr til næsten alle danske festivaler og har bl.a. kørt udstyr for så berømte navne som Robbie Williams, Madonna og Prince. Stokholm Transport A/S transporterer og opsætter desuden storskærme til alle større festivaler og til Formel 1 løb i hele Europa.