4 stk 4 aks Maxi Flex gardintrailere til Rygaard Transport

Kun 3 trækkere fra Rygaard Transport kom med på billedet, selvom der stod 4 nye 4-akslede gardintrailere klar til afhentning hos Lastas Kelberg i Hendensted forleden.

Rygaard's nye gardintrailere har Kel-Bergs egen Maxi Flex opbygning, der er bygget til at holde til mange år på vejen. Indvendigt er der plads til 34 europaller på den originale hårdtræsbund. Trailerne har flex skydetag som kan åbnes fra både for- og bagende. Kantrammen er lavet som hulskinne og der er kæpstokhuller langs begge sider samt midt i traileren. Der er magasiner til både strøer og kæpstokke foran første aksel. Trailerne er opbygget på et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690 og står på 4 stk. 9 tons SAF aksler med skivebremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar med dobbelt sidemonteret liftcylinder og sidste aksel er selvstyrende. Hver trailer har en tilladt totalvægt på 46.000 kg og et tilladt bogietryk på 30.000 kg. De nye trailere er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Kel-Berg A/S Vi takker for handlen og ønsker Rygaard Transport god tur med de nye trailere og held og lykke i fremtiden.