Rygaard Transport henter ny 4 aks tiptrailer

Forleden hentede Rygaard Transport sin seneste nye tiptrailer hos Lastas Kel-Berg i Hedensted.

Der er tale om en 37 m3 tiptrailer til sand og grus, med en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et bogietryk på 30.000 kg. Den er opbygget på et robust chassis af finkornsstål 690 med specielle forstærkninger, der gør chassiset meget stabilt, og står på 4 stk. 9 tons SAF aksler med skivebremser, hvor første aksel er løftbar med dobbelt sidemonteret liftcylinder og fjerde aksel selvstyrende. Der er også monteret arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas Kel-Berg A/S har opbygget tipkassen i 40 mm indvendigt forstærkede aluminiumsplanker med 4 mm indvendig belægning samt 7 mm forstærket bund. Bunden er monteret med 15 mm kunststof bund, og der er kunststof 1250 mm op af kassens sider. Der er monteret trin både indvendigt og udvendigt på kassens forende. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, og hvor tophængslerne er flyttet ca. 300 mm frem for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning. Kassen løftes af et ekstra kraftigt tipstempel, og lukkes med rullepresenning på rør. Den nye tiptrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Kel-Berg A/S Vi takker for handlen og ønsker Rygaard Transport tillykke med den nye tiptrailer og held og lykke i fremtiden.