Jan C. Skov Transport i Høng på Sjælland har fået leveret en ny Kel-Berg 4-akslet 3-vejs T560K tipanhænger fra Lastas A/S.
Den nye tipanhænger har en totalvægt på 36 ton og et akseltryk på 9 ton. Den indvendige bredde er 2.450 mm og den indvendige længde 8.300 mm. Chassiset har langvanger opsvejset til I-profil i kvalitetsstål, er udstyret med kraftige tværvanger og forstærkninger og monteret med cyklistværn i aluminium i højre side. Bremse-anlægget er forsynet med EBS og er fra Wabco/Knorr. Tipcylinderen har et arbejdstryk på maksimum 270 Bar. Anhængeren er udstyret med fire 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og monteret med otte hjul med dæk i størrelsen 385/65 R22,5 monteret på alu-fælge, og det flotte helhedsindtryk rundes af med en rullepresenning fra Sækko. Kører med korn Jan C. Skov Transport er et forholdsvis ungt firma, der blev grundlagt for 11 år siden. Virksomheden startede med en enkelt sideloader, men gennem årene er der løbende kommet mere materiel til. Firmaet beskæftiger sig hovedsagelig med korntransporter året rundt, og forretningsområdet er hele Danmark, samt en del kørsel på Sverige. Den nye anhænger skal fortrinsvis bruges til korntransport.