Vognmand og entreprenør Mads Vejrup A/S, Skærbæk, har fået leveret en Kel-Berg overførselsanhænger med 3-vejs tip fra Lastas A/S.
Overførselsanhængeren er beregnet til transport af containere i længder fra 6-6,5 meter, og den tilladte totalvægt er 24 ton. Chassis- og tipramme har langsvanger opsvejset i I-profiler med kraftige tiprør og forstærkninger og er monteret med vridningsstabliserende forstærkningsplader bagerst, samt ved tip-stemplet. Chassiset kan tippes helt op til 49 grader, og anhængeren er justerbar i bagenden til brug for containere i længder mellem 6-6,5 meter og i rullestørrelserne 160 mm og 220 mm. Der er monteret fire pneumatiske låse på tiprammen, som låses fra den udvendige side af container-rammen. Akslerne består af tre 9 tons BPW-aksler, og bremseanlægget er fra Wabco/Knorr. Dæk er i størrelsen 265/70 R19,5, og som ekstraudstyr er der monteret værktøjskasse i venstre side.