Forleden kørte Karl Jensen sin nye Kel-Berg 4 akslede tiptrailer fra Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted og hjem til Hobro. Det er ikke den første Kel-Berg tiptrailer Karl har købt, så han må siges at være en tilfreds kunde.
Der er tale om en solid 37 m3 tiptrailer til sand- og gruskørsel, med en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et bogietryk på 30.000 kg. Den er opbygget på et chassis af finkornsstål 690 med specielle forstærkninger, der gør chassiset meget stabilt, og står på 4 stk. 9 tons BPW aksler med tromlebremser og RSP samt original luftaffjedring. Første aksel er løftbar og fjerde aksel er selvstyrende. Der er monteret LED lygter samt arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas Kel-Berg A/S har opbygget tipkassen i 40 mm indvendigt forstærkede aluminiumsplanker med ekstra forstærket 7 mm bund og 4,5 mm inderside samt 10 mm plast på bund og sider. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet 300 mm frem for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning. Toppen dækkes af en kraftig rullepresenning med rør. Den nye tiptrailer er leveret af Jan Berthelsen fra Lastas Kel-Berg A/S Vi takker for handlen og ønsker Karl Jensen tillykke med den nye tiptrailer og held og lykke i fremtiden.