4 aks Tiptrailer til Bech-Hansen og Studsgaard

BHS har for nylig afhentet en ny flot Kel-Berg 4 akslet tiptrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.

Der er tale om en stærk 29,5 m3 tiptrailer til sand og grus, med en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et bogietryk på 30.000 kg. Den er opbygget på et chassis af finkornsstål 690 med specielle forstærkninger, der gør chassiset meget stabilt, og står på 4 stk. 9 tons BPW aksler med trommelbremser, hvor første aksel er løftbar med sidemonteret lift og fjerde aksel selvstyrende. Der er også monteret arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas Kel-Berg A/S har opbygget tipkassen i 4 mm Hardox stål med spidse topprofiler der forhindrer sand i at lægge sig samt 5 mm forstærket bund. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, og hvor tophængslerne er flyttet ca. 180 mm frem for at give 10 % ekstra åbning ved aflæsning. Kassen løftes af et ekstra kraftigt tipstempel. Den nye tiptrailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Kel-Berg A/S Vi takker for handlen og ønsker Bech-Hansen og Studsgaard tillykke med den nye tiptrailer og held og lykke i fremtiden.