Ny rundtiptrailer til Vindelsbæk Transport

Vognmandsfirmaet Vindelsbæk Transport A/S i Rødkærsbro har for nylig købt en Kel-Berg rundtiptrailer hos Lastas A/S. Traileren er indkøbt til kørsel med asfalt.

Den nye Kel-Berg trailer er en 29 m3 letvægts-tiptrailer i finkornstål med længdevanger opsvejset i I-profil, hvilket gør chassiset ekstra stabilt. Traileren har en totalvægt på 40.000 kg og ruller på 3 stk. 9 tons SAF aksler med trommelbremse og original SAF luftaffjedring. Traileren er udstyret med 2-leder trykluft-mekanisk bremseanlæg, fastmonteret gangbro i galvaniseret stål og med fastmonteret luft/lys og EBS stik. Kraftige forstærkninger Kassen er udstyret med kraftige forsmæksforstærkninger,samt alu-profiler med 4 mm alu forsmæksplade. Kassen er opbukket i aluminiumsplade med ekstra kraftig 7 mm bund. Ekstra slideplade monteret 3000 mm fra bagende i 7 mm sider opbygget i 5 mm aluplade med spidse topprofiler, samt rullepressening. Bagklappen er tophængt med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning. Tophængsler er flyttet 180 mm frem, for 10% større åbning ved aflæsning. Derudover har traileren en rullepressenning i 650 g/m2 dug monteret på 80 mm aluminiumsrør.