P. Fournaise i Fredericia har netop afhentet deres helt nye 1 akslede citygardintrailer med tvangsstyring. Disse er leveret af Lastas Kel-Berg i Hedensted.
De nye Kel-Berg gardintrailere er opbygget på et chassis, der er opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Akslerne er 10 tons BPW aksler med trommelbremse og luftaffjedring, mens bremsesystemet er et 2-leder trykluft-mekanisk anlæg med EBS og roll-stability-program. Styringen af den bagerste aksel sker ved hjælp af et stangsystem med navnet Tridec. Selve opbygningen består af opbukkede galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere med et fast tag af aluminium. Bunden er fremstillet af 28 mm hårdttræsplanker, som er nedlagt i galvaniserede profiler sat fast med galvaniserede skruer. Derudover er der monteret en 2500 kg. Z-lift med en 2000 mm liftplade, hvortil der er lavet en ekstra liftkontakt i venstre side. Traileren leveres med en liftaksel med auto drop på 1. aksel, som hæver eller sænker automatisk alt afhængig af det læs, der er på traileren. Vi takker for handlen og ønsker P. Fournaise tillykke med deres nye citygardintrailer og held og lykke i fremtiden.