Ny container-bil til Brøndby

Den nye DAF skal køre containertransport.

Vognmandsfirmaet M. Larsen i Brøndby har netop fået leveret en ny DAF CF85 6x2 med Sleepercab fra Lastas A/S i Hedensted til brug for containertransport.

DAF´en er udstyret med en Euro 5 motor, der yder 410 HK ved 1500-1900 omdr./min. Drejningsmomentet er 2000 Nm ved 1000-1410 omdr./min., og gearkassen er en Astronic 12 trins automatisk gearkasse. Der er monteret 3 vejs SAWO hejs til brug for hejsekasse/container i længderne 6-6,5 meter. Hejset kan klare et træk på op til 20 ton, og container-låsene er med luftautomatik. Førerhuset er udstyret med tagspoiler og vandfyr, og indvendig kan chaufføren bl.a. glæde sig over luksus førersæde, et integreret anlæg fra Pioneer med GPS og DVD afspiller, køleskab og walkie - samt meget mere. Der er desuden monteret cyklistkamera. 60 års erfaring i branchen M.Larsen A/S har som hovedområde indsamling og transport af affald, genbrugsmaterialer, olie og kemikalieaffald, samt levering af grus og sten. Virksomheden betjener en lang række kommuner samt offentlige og private virksomheder. Virksomheden har over 60 års erfaring i vognmandsbranchen.