Vognmand Morten Trier fra Trifa Transport har i alt 16 køretøjer i stalden, og de 11 af dem kører dagligvare-distribution for den norsk-ejede supermarkedskæde Rema 1000. Og Morten Trier vil meget gerne give en stor rose, eller endda en hel buket, til Lastas.
”Vi er super tilfredse med samarbejdet. Vores dialog med Lastas er helt i top. Det er som om, vi altid er på bølgelængde, når vi taler sammen. De forstår simpelthen, hvad det er, vi vil have”, siger han. Trifa Transport lagde fra kaj i 2007.
I starten havde Morten Trier en partner, men sidste år blev Morten Trier eneejer af virksomheden.
Trifa Transport har bl.a. handlet DAF-trækkere hos Lastas og Kel-Berg-anhængere og trailere, og det har de tænkt sig at fortsætte med, siger Morten Trier.