Lastas A/S er naturligvis på plads til Vestfyn Trækker i Ejby på Vestfyn den 1., 2. og 3. juni.
På trækker-siden viser Lastas to tre-akslede DAF XF 105.510 Super Space Cab, hvoraf den ene er i Nordic-opbygning med bogie.
Når det gælder trailere og kærrer har Lastas hele fem forskellige produkttyper med på udstillingen, og hovedvægten er lagt på de nylancerede 4-akslede trailere fra Kel-Berg. Lastas viser en 4-akslet 37 m3 tiptrailer til transport af sand, jord og grus, en 4-akslet Kel-Berg i sværvægtsgruppen, nemlig med et rumindhold på hele 60 m3 t til transport af korn og foderstoffer, samt en 4-akslet Kel-Berg gardintrailer til stykgods-transport.
Desuden viser Lastas en 3-akslet Kel-Berg tipkærre til transport af jord og sand, samt en 3-akslet Kel-Berg rundtipkærre til asfaltkørsel.
Alle er naturligvis velkomne på Lastas´ stand, hvor der er rig mulighed for at få en faglig snak med personalet fra Lastas - samt lidt godt at spise og drikke.