Skandinaviens største uafhængige forhandler af lastbiler og trailere, Lastas A/S i Hedensted, er igen at finde på transportmessen i Vandel lørdag den 25. og søndag den 26. juni.
Lastas deltog også sidste år, og i den kommende weekend udstiller virksomheden et bredt og repræsentativt udvalg af både trækkende materiel, samt trailere og anhængere.
På trækker-siden præsenterer Lastas et flot udvalg af DAF´er, blandt andet en DAF XF 105 6x2 FTS med 510 heste i Nordic-opbygning, en CF 85 8x4 trækker med wirehejs fra Sawo og 460 heste, samt diverse andre enheder.
Mad og drikke
Når det gælder trailere, er Lastas specialister på Kel-Berg anhængere og trailere, idet Lastas i 1992 indgik et partnerskab med engelske Kel-Berg.
På messen viser Lastas bl.a. en 51 kubikmeter letvægts tiptrailer med automatisk rullepresenning fra Kel-Berg, en 3-akslet rundtipkærre til asfalt-transport, en overføringsanhænger, samt en gardintrailer i standardopbygning.
”Publikum er meget velkomne til at besøge os og få en kvalificeret fag-snak om DAF og Kel-Berg. Desuden byder vi naturligvis på både mad og drikke,” siger lastbil-sælger Jacob Jørgensen fra Lastas A/S.