Vognmand Poul Pedersen fra Ejby har bestilt 2 nye 4 akslet Kel-Berg boxtrailere i letvægtschassis, som er de første i Danmark. Den første er afhentet fra Lastas i Hedensted.
Den nye Kel-Berg boxtrailer er opbygget på et letvægtschassis, der er opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger, hvilket giver et stabilt chassis. Akslerne er 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og luftaffjedring, og bremsesystemet er et 2-leder trykluft-mekanisk anlæg med EBS og roll-stability-program. 4. aksel er selvstyrende. Trailerne er udstyret med komplette diodelygter, og der er monteret arbejdslygter ved støttebenene.Kasserne er bygget i aluminium og træ med bund af 28 mm hårdttræsplanker som er nedlagte i galvaniserde omega profiler. Trailerens rumindhold er på 90 m3, med dobbeltdæk hvor der er plads til 66 europaller og trailerne har en totalvægt på 46.000 kg.
Traileren er med en Zepro ZHD 2.500 kg lift og med 2 m liftplade.
Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas
Vi takker for handlen, og ønsker Vognmand Poul Pedersen held og lykke med den nye trailer i fremtiden.