Til vores tekniske afdeling i Toftlund søger vi en engageret kollega, der kan hjælpe med den tekniske sagsbehandling af kundeordrer på lastbiltrailere, anhængere, blokvogne m.v.
Jobbeskrivelse
Arbejdsopgaverne spænder over
• Teknisk sagsbehandling af kravspecifikationer, beregninger og dokumentation
• Kvalitetssikring i forhold til gældende regler
• Tegnearbejde i AutoCad
• Daglig kontakt til leverandører i hele Europa
• Teknisk support af salgsafdelingen
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har teknisk interesse, en relevant baggrund, og at du har en systematisk og konsekvent måde at arbejde på. Har du erfaring med konstruktion/teknisk tegning er det et plus, men ikke et krav. Det vil desuden være en stor fordel, hvis du ud over dansk og engelsk kan begå dig på tysk i skrift og tale.
Vi tilbyder
Du kan se frem til et spændende job med udfordrende opgaver samt løn efter kvalifikationer i et professionelt miljø med et godt arbejdsklima. Vores nye medarbejder vil blive tilknyttet erfarne kolleger og får dermed mulighed for både at bidrage i teamet og udvikle sig fagligt allerede fra dag ét.
Send din ansøgning med ”Teknisk sagsbehandler” i emnefeltet til job@lastas.dk.
Der vil løbende blive holdt samtaler med relevante kandidater.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Steffen Konstmann-Lange på tlf. +45 60 39 16 92.
Kelberg Scandinavia konstruerer, bygger og sælger trailere og lastbilopbygninger i Danmark, Skandinavien og England. En stor del af fremstilling og samling af komponenter foregår i egen automatiseret produktionsafdeling.